Nyheder i rødt

Der er kommet de smukkeste røde stoffer fra Kim Diehl…

De er fine både til hverdag og til jul ;).

Jeg er i gang med en rød/beige “Fingerbøl” quilt – det er et supergodt “få brugt nogle rester” projekt!

Fingerbøl er i det hele taget rigtig hyggelige at sy – og farven vælger man jo selv 😉

Her er lidt inspiration til projekter med røde stoffer:

Solskinshilsen fra Ann

Inspiration til et resteprojekt

En flok rester i samme farve kan hurtigt blive til noget fint og brugbart…

Fine dækkeservietter syet af Grete Tinning

Et hyggeligt sommerprojekt til en regnvejrsdag – og dem har vi jo nogle stykker af i denne sommer – syet i hånden over pap – på amerikansk – eller på symaskine helt som du har lyst til.

Syer du i hånden, er det et rigtig godt “tag med projekt”, som ikke fylder meget, hvis du klipper stofferne hjemmefra.

God weekend, Ann

Jeg holder sommerferie fra mandag d. 22. juli til og med søndag d. 11. august.

Kom maj du søde milde

Ja, maj måned starter i hvert fald mildt, træerne grønnes, tulipanerne blomstrer – og solen skinner. Så bliver vi alle lidt mere milde ;).

Ottekanter er oppe i tiden…

Patchworkhuset

Min søde mor faldt også for noget med ottekanter – nemlig en quilt fra Kim Diehl. Hun havde bare et lille billede på et kort at gå ud fra, men det er nogen gange også nok. Resteposen blev fundet frem, og så var hun i gang!

Quilten er håndsyet over pap, og de små blade i kanterne er applikeret med Apliquick teknikken.

Også Inge Andersen har syet ottekanter…

Patchworkhuset

Inge har syet i hånden – på amerikansk med vore gode plastskabeloner (PQ-6 og PA-4).

For år tilbage syede min mor også en ottekant quilt i batikstoffer… eller rettere to tæpper. Et stort slumretæppe med store ottekanter (Q-1) og et mindre vægtæppe med den lille ottekant (Q-2). Begge syet over papskabeloner.

Patchworkhuset

Jeg får helt lyst til at sy et babytæppe – måske i glade 1930’er stoffer… Hvad med dig?

Lori Holt stoffer

I næste uge – Kr. Himmelfart – har jeg lukket torsdag d. 9. og fredag d. 10. maj.

Husk også at sætte X i kalenderen fredag d. 31. maj og lørdag d. 1. juni – da hejser vi flaget og fejrer 30 års jubilæum med Patchworkhuset.

Flag

Vi arbejder alle ihærdigt for at få nye modeller klar til at inspirere jer til hyggelige timer med vores dejlige hobby… 😉

Hygge til juleferien

Savner du et projekt til at hygge med i juleferien? Et hvor du ikke skal tænke så meget – og gerne kan få brugt nogle stofrester… Så har Rasmus Mus et forslag 😉

Rasmus er ret vild med vores “Fingerbøl” quilt – og den er super til at hygge med. Nem at sy – enten du er til håndsyning på amerikansk eller over pap – eller du hellere vil hygge med symaskinen. Og den kan laves lige så stor, som du har brug for.

“Fingerbøl” er også et godt nybegynder projekt, hvis du er ny i patchwork – eller kender en, som du gerne vil give lysten til at sy patchwork videre til.

Har du brug for en lille “kom i gang” pakke med stof, så har jeg pakket 6 stk. stof á 10 x 55 cm til kr. 59,00. De findes i mange forskellige farver.

Skabelon i plast kr. 35,00 og i pap kr. 38,00 for 100 stk.

Vi holder juleferie fra torsdag d. 21. december til og med d. 7. januar.

December-hilsen fra Ann og Rasmus Mus

Onsdagsquilten i julehumør

Onsdagsquilten var så sjov at sy, at jeg bare måtte sy den igen – denne gang dog i julefarver og med blokkene sat på spidsen.

Jeg har syet i hånden “på amerikansk” med vore egne plastskabeloner. Applikationerne har jeg lavet med “Apliquick” teknikken.

Her er den originale Onsdagsquilt:

Onsdagsquilten
Onsdagsquilten

Her er Onsdagsquilten kommet i julehumør:

Det giver et helt andet udtryk, når blokkene bliver sat på spidsen!

Jeg har undladt nogle af blokkene fra originalen, da jeg ikke syntes om dem, når de blev sat på spidsen. Nogle af hjerterne har også en anden facon, så der er lidt fornyelse (de findes også i mønstret).

Onsdagsquilten er perfekt til at få brugt nogle stofrester, da den bare bliver sødere med mange forskellige stoffer – og så skal der ikke bruges så meget af hvert stof, da blokkene færdige kun måler 14 x 14 cm!

Til de lyse kvadrater (24 stk.) med applikationer har jeg brugt ca. 110 x 110 cm stof. Jeg har brugt tre forskellige stoffer. Havde glemt at se, hvor meget jeg havde tilbage af det første, jeg havde valgt ;).

Trekanterne langs kanterne er syet af et andet stof, og der har jeg brugt ca. 65 x 110 cm.

Nu skal den “bare ” quiltes ;). Jeg har sat det nye quiltevat 80 bomuld/20 uld i – og det er en drøm at håndquilte. Plus det er dejligt lunt at sidde med i de kolde vinteraftener.

Mønster
Julefarver
Skabeloner

Husk – jeg holder lukket fredag d. 17. november p.g.a. begravelse i Nordjylland.

Hilsen, Ann

Onsdagsquilten

Så er mønster og quilt klar til at blive vist frem… og jeg har glædet mig!

Onsdagsquilten syet af Ann E. Baird

Det har været en fest at sy alle de små hyggelige blokke, som hver måler 14 x 14 cm. Der er både patchworkblokke og applikerede blokke – og nogle få blokke med stitchery detaljer. Så hyggeligt at sy – og perfekt størrelse til at få brugt nogle af de gode stofrester, som har ventet på et særligt projekt!

Mønster til Onsdagsquilten koster kr. 239,00.
Quilten måler uden kanter ca. 112 x 154 cm, og jeg har sat en kant af “Hundetand” på – den er 12 cm bred, så den færdige quilt er ca. 136 x 178 cm.

Onsdagsquilten kan naturligvis også syes i helt andre farver…
Her er nogle af Susannes blokke – syet i fine blå, røde og rosa farver. Så smukt!
🧵❤️



Har du lyst til at se min version af Onsdagsquilten, så kig forbi på Brøndbyøster Torv 12. Hvis du ikke har mulighed for at kigge for, så sender jeg gerne. Ring på tlf. 4342 4234 eller send mig en mail på ann@patchwork-huset.dk

Til Quiltrally lørdag den 30. september vil du også have mulighed for at se en version i Tilda-stoffer samt begyndelsen på en Onsdagsquilt i julefarver… 😀. Her vil Inge, Anita og Grete også vise nye ideer og give dig inspiration til hyggelige timer med sytøjet.

Vi glæder os til at se dig!

Ann

.

Ny inspiration – en faldgrube

Ny inspiration kan være så vidunderlig – men også en faldgrube for “svage sjæle”… 😉

Jeg fik en forespørgsel fra en herlig kunde forleden vedrørende baggrund til en stjerne-blok – og hvem kan stå for stjerne-blokke? Ikke jeg! Hvis du har fulgt med her på siden i nogen tid, så vil du vide, at jeg har en stor svaghed for stjerner.

Der er mange muligheder, når det gælder baggrunden i en blok! Skal den være lys eller mørk – eller midt imellem? Skal den være “stille” eller lidt “urolig”?

Jeg kan godt lide at sy stjernen først og derefter lægge den op på forskellige baggrundsstoffer, inden jeg foretager mit valg. Altså strøg jeg hjem, fandt stofkasserne frem og gik i gang med skærehjul og skabeloner.

Det er jo nemmere at vælge, når man kan se mulighederne i virkeligheden… Det var i hvert fald en rigtig god undskyldning for at lege lidt med mine reproduktionsstoffer – og jeg havde brug for et lille hyggeprojekt til weekenden!

Måske genkender du stjernen? Denne er en større version af mine “December Stjerner”, som jeg syede i december 2017. Du finder dem HER.

Her kan du se skabelonerne, som bruges til stjernerne:

Til en 17 x 17 cm blok bruges: PQ-2, PU-4, PA-3 og PC-2

Til en 24 x 24 cm blok bruges: PQ-2, PU-5, PA-5 og PC-3

Bare hvis du også skulle komme til at snuble over en faldgrube / blive inspireret! 😉

Stjerne-hilsner fra Ann

December Stjerne

December Stjerne

Inspiration til dine stofrester

Når man syer patchwork, ender man altid med lidt stofrester fra andre projekter – og disse rester fortjener jo også at blive til noget!

Lori Holt fra Bee In My Bonnet har en herlig Youtube kanal, hvor hun giver inspiration til at bruge disse rester. Hun kalder serien “Sew Your Stash”, og du finder den lige her:

Sew Your Stash Series #1 – 16″ Scrappy Crossroads Quilt Block Tutorial – YouTube

Jeg faldt fuldstændig for disse stjerner (jeg elsker jo stjerner ;)), og de var super nemme at sy! Lori kalder dem Criss-Cross Stars – og den film finder du her:

Sew Your Stash Series #10 – Criss-Cross Star Quilt Block!! – YouTube

Mine stjerner skal blive til et barnetæppe med 12 stjerner og stolper + hjørnesten imellem stjernerne.

Det tog ikke lang tid at sy blokkene, og nu mangler jeg bare at sy den sidste række på. Tror den skal quiltes med perlegarn og lidt store sting – synes det lidt “rustikke” look vil klæde tæppet.

1930’er stoffer i glade farver

Håber du kan blive inspireret også!

Stjerne-hilsen, Ann