“Tildas Tirsdagsquilt”

En ny quilt har set dagens lys – inspireret af Tilda-stofferne “Making Memories” – syet i hånden “på amerikansk” af Ann Baird og Inge Andersen.

Det er en quilt, som helt klart inspirerer til at finde sine yndlingsstoffer frem og få gang i synålen. Der er både meget nemme blokke, og blokke som kræver lidt mere – men øvelse gør mester…

Tildas Tirsdagsquilt
Tildas Tirsdagsquilt 2024

Tæppet er maskinquiltet af Bodil fra BeoBeo.

“Tildas Tirsdagsquilt” måler ca. 140 x 180 cm (uden kanter ca. 120 x 160 cm).

Vi har baseret quilten på blokke, som kan syes med vore plastskabeloner. Blokkene har følgende størrelser: 8 x 8 cm, 12 x 12 cm, 16 x 16 cm, 20 x 20 cm og 24 x 24 cm. Er der en blok, man ikke synes om, kan den naturligvis bare erstattes med en anden blok i samme størrelse (der er en overskuelig oversigt over blokkene i mønsterhæftet).

“Tildas Tirsdagsquilt” mønsterhæfte, 20 sider

Kr. 259,00

Plastskabeloner

Nye skabeloner er:

Kvadrat PA-11, PA-4 og PA-12

Trekant PC-5 og PC-10

Rektangel PB-6 og PB-7

Skabelonpakke kr. 280,00

Har du brug for at få opdateret din skabelonliste, så finder du en helt frisk HER.

Kreative hilsner, Ann

Inspiration til et resteprojekt

En flok rester i samme farve kan hurtigt blive til noget fint og brugbart…

Fine dækkeservietter syet af Grete Tinning

Et hyggeligt sommerprojekt til en regnvejrsdag – og dem har vi jo nogle stykker af i denne sommer – syet i hånden over pap – på amerikansk – eller på symaskine helt som du har lyst til.

Syer du i hånden, er det et rigtig godt “tag med projekt”, som ikke fylder meget, hvis du klipper stofferne hjemmefra.

God weekend, Ann

Jeg holder sommerferie fra mandag d. 22. juli til og med søndag d. 11. august.

Kom maj du søde milde

Ja, maj måned starter i hvert fald mildt, træerne grønnes, tulipanerne blomstrer – og solen skinner. Så bliver vi alle lidt mere milde ;).

Ottekanter er oppe i tiden…

Patchworkhuset

Min søde mor faldt også for noget med ottekanter – nemlig en quilt fra Kim Diehl. Hun havde bare et lille billede på et kort at gå ud fra, men det er nogen gange også nok. Resteposen blev fundet frem, og så var hun i gang!

Quilten er håndsyet over pap, og de små blade i kanterne er applikeret med Apliquick teknikken.

Også Inge Andersen har syet ottekanter…

Patchworkhuset

Inge har syet i hånden – på amerikansk med vore gode plastskabeloner (PQ-6 og PA-4).

For år tilbage syede min mor også en ottekant quilt i batikstoffer… eller rettere to tæpper. Et stort slumretæppe med store ottekanter (Q-1) og et mindre vægtæppe med den lille ottekant (Q-2). Begge syet over papskabeloner.

Patchworkhuset

Jeg får helt lyst til at sy et babytæppe – måske i glade 1930’er stoffer… Hvad med dig?

Lori Holt stoffer

I næste uge – Kr. Himmelfart – har jeg lukket torsdag d. 9. og fredag d. 10. maj.

Husk også at sætte X i kalenderen fredag d. 31. maj og lørdag d. 1. juni – da hejser vi flaget og fejrer 30 års jubilæum med Patchworkhuset.

Flag

Vi arbejder alle ihærdigt for at få nye modeller klar til at inspirere jer til hyggelige timer med vores dejlige hobby… 😉

Hygge til juleferien

Savner du et projekt til at hygge med i juleferien? Et hvor du ikke skal tænke så meget – og gerne kan få brugt nogle stofrester… Så har Rasmus Mus et forslag 😉

Rasmus er ret vild med vores “Fingerbøl” quilt – og den er super til at hygge med. Nem at sy – enten du er til håndsyning på amerikansk eller over pap – eller du hellere vil hygge med symaskinen. Og den kan laves lige så stor, som du har brug for.

“Fingerbøl” er også et godt nybegynder projekt, hvis du er ny i patchwork – eller kender en, som du gerne vil give lysten til at sy patchwork videre til.

Har du brug for en lille “kom i gang” pakke med stof, så har jeg pakket 6 stk. stof á 10 x 55 cm til kr. 59,00. De findes i mange forskellige farver.

Skabelon i plast kr. 35,00 og i pap kr. 38,00 for 100 stk.

Vi holder juleferie fra torsdag d. 21. december til og med d. 7. januar.

December-hilsen fra Ann og Rasmus Mus

Onsdagsquilten i julehumør

Onsdagsquilten var så sjov at sy, at jeg bare måtte sy den igen – denne gang dog i julefarver og med blokkene sat på spidsen.

Jeg har syet i hånden “på amerikansk” med vore egne plastskabeloner. Applikationerne har jeg lavet med “Apliquick” teknikken.

Her er den originale Onsdagsquilt:

Onsdagsquilten
Onsdagsquilten

Her er Onsdagsquilten kommet i julehumør:

Det giver et helt andet udtryk, når blokkene bliver sat på spidsen!

Jeg har undladt nogle af blokkene fra originalen, da jeg ikke syntes om dem, når de blev sat på spidsen. Nogle af hjerterne har også en anden facon, så der er lidt fornyelse (de findes også i mønstret).

Onsdagsquilten er perfekt til at få brugt nogle stofrester, da den bare bliver sødere med mange forskellige stoffer – og så skal der ikke bruges så meget af hvert stof, da blokkene færdige kun måler 14 x 14 cm!

Til de lyse kvadrater (24 stk.) med applikationer har jeg brugt ca. 110 x 110 cm stof. Jeg har brugt tre forskellige stoffer. Havde glemt at se, hvor meget jeg havde tilbage af det første, jeg havde valgt ;).

Trekanterne langs kanterne er syet af et andet stof, og der har jeg brugt ca. 65 x 110 cm.

Nu skal den “bare ” quiltes ;). Jeg har sat det nye quiltevat 80 bomuld/20 uld i – og det er en drøm at håndquilte. Plus det er dejligt lunt at sidde med i de kolde vinteraftener.

Mønster
Julefarver
Skabeloner

Husk – jeg holder lukket fredag d. 17. november p.g.a. begravelse i Nordjylland.

Hilsen, Ann

Doughnuts

Vi har haft et rigtigt kreativt besøg i forretningen i dag!

Ingrid havde fået sit slumretæppe med “doughnuts” færdig og skulle vise frem. Det var lige det, som de kreative tirsdagspiger manglede for at sætte gang i fantasien – og drømme om et nyt tæppe!

Der er blevet leget med forskellige farvekombinationer og stilarter, så nu glæder jeg mig til at se resultaterne…

Følgende skabeloner er brugt: R-2, A-3 og C-2

Det er et rigtig godt restetæppe, da der ikke går mere end 15 x 25 cm stof til hver “doughnut” (R-2) 😉

Til de karrygule midterfelter (A-3) bruges ca. 40 x 110 cm stof og til de lyse kvadrater (A-3) og trekanter (C-2) går der ca. 60 x 110 cm stof.

Måske du også kunne blive kreativt inspireret?

Hilsen, Ann

Ny inspiration – en faldgrube

Ny inspiration kan være så vidunderlig – men også en faldgrube for “svage sjæle”… 😉

Jeg fik en forespørgsel fra en herlig kunde forleden vedrørende baggrund til en stjerne-blok – og hvem kan stå for stjerne-blokke? Ikke jeg! Hvis du har fulgt med her på siden i nogen tid, så vil du vide, at jeg har en stor svaghed for stjerner.

Der er mange muligheder, når det gælder baggrunden i en blok! Skal den være lys eller mørk – eller midt imellem? Skal den være “stille” eller lidt “urolig”?

Jeg kan godt lide at sy stjernen først og derefter lægge den op på forskellige baggrundsstoffer, inden jeg foretager mit valg. Altså strøg jeg hjem, fandt stofkasserne frem og gik i gang med skærehjul og skabeloner.

Det er jo nemmere at vælge, når man kan se mulighederne i virkeligheden… Det var i hvert fald en rigtig god undskyldning for at lege lidt med mine reproduktionsstoffer – og jeg havde brug for et lille hyggeprojekt til weekenden!

Måske genkender du stjernen? Denne er en større version af mine “December Stjerner”, som jeg syede i december 2017. Du finder dem HER.

Her kan du se skabelonerne, som bruges til stjernerne:

Til en 17 x 17 cm blok bruges: PQ-2, PU-4, PA-3 og PC-2

Til en 24 x 24 cm blok bruges: PQ-2, PU-5, PA-5 og PC-3

Bare hvis du også skulle komme til at snuble over en faldgrube / blive inspireret! 😉

Stjerne-hilsner fra Ann

December Stjerne

December Stjerne

Winding Ways skabeloner – og demonstration

Vi har fået et nyt skabelonsæt i plast til amerikansk håndsyning – denne gang til mønsteret Winding Ways, som vi har glædet os til at præsentere for jer!

Winding Ways plastskabeloner
Plastskabeloner til Winding Ways – blok 20 x 20 cm

Skabelonsættet til Winding Ways består af tre skabeloner – WW1 + WW2 + WW3.

I pakken ligger foruden skabelonerne også en vejledning samt en grundtegning til farvelægning.

Pris kr. 130,00

Her ser du en enkelt blok – og bagsiden hvor du kan se, hvilken vej, jeg presser sømmene:

Winding Ways er et superanvendelig mønster med mange muligheder – både helt enkelt og meget kreativt. Se evt. på Pinterest, hvor du finder masser af inspiration til leg med dette mønster.

Jeg er i gang med blokke til et babytæppe i glade 1930’er stoffer…

Der vil være demonstration af Winding Ways skabelonerne i Patchworkhuset

onsdag d. 30. juni kl. 11-14.

Her vil Inge vise, hvordan hun syer i hånden på amerikansk og bl.a. give tips til, hvordan du bruger skabelonerne til “fussy cutting” – d.v.s. at søge motiver ud på stoffet.

Måske du også kan blive inspireret til et hyggeligt sommerprojekt!

Har du i øvrigt set, at der er kommet nye Kurser og Café-datoer til? Du finder dem HER.

Vi holder sommerferie fra 19. juli til og med 8. august 2021.

Winding Ways-hilsner, Ann

Halo Quilt

“Halo” er navnet på en spændende quilt af Jen Kingwell. Der findes akrylskabeloner lige til at skære ud og sy efter!

Jen Kingwell mønstre i Patchworkhuset.

Skabelonsættet koster kr. 295,00.

De små stofpakker måler ca. 25 x 55 cm – de koster kr. 18,00 – 22,00 pr. stk.

Den gode bomuldstråd fra Aurifil koster kr. 89,00 pr. rulle med 1300 m på.

Jeg har tidligere vist en anden af Jen Kingwells mønstre – nemlig Glitter. Du finder opslaget HER. Og inden du spørger – nej, jeg er ikke færdig med mine blokke, men jeg arbejder lidt på dem ind i mellem. Rigtig hyggelige at sy!

Man kan altid få brugt en masse smårester, når man syer quilts fra Jen Kingwell, idet hun ofte bruger mange forskellige stoffer, som du nok kan fornemme på mønstrene. Dejligt, for smårester har vi jo mange af!!

Selvom den fysiske butik er lukket foreløbig frem til den 17. januar, sender jeg gerne varer ud til dig. Send mig blot en mail på adressen ann@patchwork-huset.dk med dine ønsker. Der er mulighed for at betale via Mobilepay eller bankoverførsel.

Hvis du har brug for at se nogle billeder, inden jeg sender stoffer til dig, skriver du bare det i mailen.

Mange hilsner, Ann

Adventskalender – 4

Så er vi nået til den 4. søndag i vores adventskalender – og nu er det snart jul!!

I år bliver julen måske lidt anderledes, end vi er vandt til – men forhåbentlig stadig hyggelig og rar; måske der også ligger en gave under træet, som kan blive til nogle dejlige kreative timer bagefter… 😉

Dagens inspiration kommer fra Inge, som har syet denne skønne pude i hyggelige julefarver:

Inge har brugt skabelonerne fra skabelonsættet “Dagmar Blomst” til puden, og den er syet i hånden “på amerikansk”. Et rimelig hurtigt projekt, da der kun skal bruges fire blokke.

Du finder en grundtegning til “Dagmar Blomst” HER. Den er fin at farvelægge, hvis du vil lege med mønsteret.

Amerikansk håndsyning
Anns Dagmar Blomst

Skabelonsæt i plast
Jette Schiøths udgave

Bente Bruuns udgave

Her er lige en lille detalje fra Bentes blokke, hvor man rigtig kan se effekten af at søge ud på stoffet:

Vi håber, at I har haft fornøjelse af dette års adventskalender, og at I har fået et par ideer til gode timer med sytøjet.

Rigtig god jul og godt nytår til Jer alle!

Ann

På gensyn i det nye år, hvor vi regner med at være tilbage i forretningen igen onsdag d. 6. januar 2021, hvis ikke der kommer andre anbefalinger.