Kalejdoskop Variationer

Vi har lavet et nyt skabelonsæt i plast – nemlig Kalejdoskop Variationer, som vi præsenterede til lørdagens Quilt Rally… Og tak til alle jer, som lagde vejen forbi Brøndbyøster!

Sættet består af tre skabeloner, som kan danne forskellige variationer af kalejdoskop mønsteret:

Plastskabeloner
Kalejdoskop Variationer – plastskabeloner til amerikansk håndsyning

Susanne har også været i gang med den mere traditionelle Kalejdoskop – her med trekanter i hjørnerne:

Plastskabeloner

Prisen på skabelonsættet er kr. 120,00.

Plastskabeloner
Fire blokke syet sammen

Velkommen til Quilt Rally 2021

Vi glæder os til at byde dig velkommen til Quilt Rally 2021

lørdag d. 25. september kl. 9-17

på Brøndbyøster Torv 12.

Der vil dagen igennem være demonstration af forskellige ting og teknikker, præsentation af nye modeller, som vi håber kan inspirere dig – og naturligvis har vi også nogle gode tilbud!

Glade hilsner, Ann

Inge, Birthe og Anita

Fingerbøl kaffe-og-kage serviet

Når man nu elsker at sy “fingerbøl” og også skal have en kaffe-og-kage serviet til sit tekrus, hvad er så mere naturligt end at kombinere de to…

“Fingerbøl” er dejligt nemme at sy – uanset om du syer i hånden på amerikansk, over pap eller hellere vil sy på maskine. Og en kaffe-og-kage serviet er et nemt projekt at kaste sig over, hvis man lige skal teste en stof/farve-kombination…

Jeg har pakket sy-kit med stoffer til fire stk. kaffe-og-kage servietter.

Indeholder stof til fire forsider + bagsider + monteringskant, volumenvlies og vejledning samt plastskabelon (PV-2) til at skære stofferne ud efter.

Kr. 298,00

Hvis du vil sy i hånden over pap, har jeg også papskabeloner til kr. 32,00 for 100 stk.

God fredag, Ann

Shot Cotton

Vi har fået en lille sending Kaffe Fassett “Shot Cotton” stof hjem…

Her i farven Teal
Og i farven Pistacio
Og også i farven Airforce

Disse stoffer er gode som bagsider til projekterne, vi laver på Susanne Naumanns kurser

Den 1. september nærmer sig hurtigt – og dermed overgår vi til “vintertider” i Patchworkhuset. Der vil igen være åbent om lørdagen kl. 10-13 den første og den sidste lørdag i måneden.

Næsten september-hilsen, Ann

Sommernyheder

Nu begynder der igen at være “hul igennem” til skønne sommernyheder, som f.eks. disse “Flower & Vine” stoffer fra Maywood…

De kunne være fine til en ny æske – eller måske et nyt boksetui… Dem kan man jo ikke få for mange af, vel? 😉

Kursuskalenderen er også blevet opdateret med nye kurser og flere datoer til Cafédage. Du finder alle kurserne og caféerne HER.

Vi arbejder også på højtryk for at lave nye modeller og inspiration til Quilt Rally, som finder sted lørdag d. 25. september kl. 9-17. Håber du har lyst til at kigge forbi!

Winding Ways

Hilsen, Ann

Tilbage på pinden igen

Det er blevet mandag d. 9. august, og jeg er tilbage “på pinden” igen… Håber du har nydt din sommer og er klar til en ny og kreativ sæson!

Lige inden ferien udgav vi et nyt plastskabelonsæt, nemlig Winding Ways…

Winding Ways plastskabeloner
Plastskabeloner til Winding Ways

Jeg har fået syet et babytæppe her i ferien – og heldigvis er det et hurtigt mønster at sy, for babyen kom noget tidligere, end vi havde regnet med!!

Winding Ways babytæppe
Winding Ways babytæppe

Da jeg ikke på forhånd kendte barnets køn, valgte jeg at bruge en glad farvelade af 1930’er stoffer, som var blevet til overs fra andre projekter.

Winding Ways
Winding Ways blokke

Til dette tæppe har jeg valgt at quilte med perlegarn og lidt store sting – det var sjovt, og så tog det heller ikke så lang tid. Virkningen passer godt til mønsteret, synes jeg.

Winding Ways quiltet med perlegarn

Denne gang har jeg endda også husket at sætte en label bag på tæppet!!

Winding Ways med label…

Tæppet blev færdigt om søndagen… og mandag kl. 14 kom guldklumpen til verden. Det er da timing!

Er hun ikke dejlig?!

Skulle du også have lyst til at sy et babytæppe i glade farver, så har jeg mange søde 1930’er stoffer på lager – og naturligvis også skabelonerne…

Glade mandagshilsner, Ann

The Circle Game quilt

The Circle Game quilt er en festlig – og farverig – quilt designet af Jen Kingwell.

Bogen “The Circle Game” (kr. 260,00) indeholder mønstre og vejledning til quilten, som færdig måler 185 x 185 cm.

Jen Kingwell har brugt mange forskellige farver og stoffer i sin quilt – super god måde at få brugt lidt af lageret ;).

Anne har ønsket forslag til et mere afdæmpet stofvalg i grønne og blå farver. Det kunne f.eks. være disse:

Her har jeg taget udgangspunkt i nogle Kaffe Fassett stoffer, hvor både de grønne og blå går igen. Der er også en del blågrønne nuancer i stofferne, så man kan udvide paletten til også at inkludere den øverste række.

Jeg er også i gang med “The Circle Game”… foruden de andre projekter, som også lokker ;).

Her er mine første tre blokke:

Mine øjne er ikke så glade for store flader med den voldsomme kontrast mellem sort og hvid, så jeg har valgt Kaffe Fassetts mørkeblå med lysere blå prikker som baggrund i mine blokke.

Jeg har applikeret cirklen i midten på blokken (Apliquick teknikken).

For at give lidt ro til de mange forskellige stoffer, som er brugt i blokken, har jeg valgt at bruge den samme lyse med limegrønne prikker hele vejen rundt.

I stedet for at bruge mange forskellige farver i stjernen har jeg valgt at bruge forskellige pink/røde/orange. Det giver lidt mere ro på.

Baggrundsstofferne er forskellige hvide stoffer med et gråt print.

Jeg håber, dette har givet dig inspiration til dit eget sommerprojekt!

Vi ses igen efter sommerferien – jeg er retur den 9. august 2021.

“Runde hilsner”, Ann

Nye kurser og Caféer i efteråret 2021

Heldigvis ser det nu ud til, at vi igen kan holde kurser og caféer – dog stadig med masser af håndsprit og omtanke!

Trænger du til ny inspiration, så kig forbi kursusoversigten HER – vi håber at se dig til nogle gode timer i godt selskab!

Kursus i Boro
Susanne Naumann
Kursus i Siddi

Ny underviser i Patchworkhuset er Susanne Naumann, som skal lave spændende tørklæder og dækkeservietter / mugrugs hos os. Susanne viser et klip på sin Facebook side, hvor du kan se mere:

https://fb.watch/5ZVs00z153/

Har du lyst til nogle kreative timer sammen med ligesindede, har vi også vore hyggelige Café-dage, hvor der ikke er undervisning – men masser af inspiration og hygge… Du finder datoerne HER.

Du kan tilmelde dig kurser og caféer ved at sende mig en mail på adressen ann@patchwork-huset.dk eller ringe på tlf. 4342 4234.

Husk, jeg holder sommerferie fra den 19. juli til og med 8. august.

Kreativ hilsen, Ann

Winding Ways skabeloner – og demonstration

Vi har fået et nyt skabelonsæt i plast til amerikansk håndsyning – denne gang til mønsteret Winding Ways, som vi har glædet os til at præsentere for jer!

Winding Ways plastskabeloner
Plastskabeloner til Winding Ways – blok 20 x 20 cm

Skabelonsættet til Winding Ways består af tre skabeloner – WW1 + WW2 + WW3.

I pakken ligger foruden skabelonerne også en vejledning samt en grundtegning til farvelægning.

Pris kr. 130,00

Her ser du en enkelt blok – og bagsiden hvor du kan se, hvilken vej, jeg presser sømmene:

Winding Ways er et superanvendelig mønster med mange muligheder – både helt enkelt og meget kreativt. Se evt. på Pinterest, hvor du finder masser af inspiration til leg med dette mønster.

Jeg er i gang med blokke til et babytæppe i glade 1930’er stoffer…

Der vil være demonstration af Winding Ways skabelonerne i Patchworkhuset

onsdag d. 30. juni kl. 11-14.

Her vil Inge vise, hvordan hun syer i hånden på amerikansk og bl.a. give tips til, hvordan du bruger skabelonerne til “fussy cutting” – d.v.s. at søge motiver ud på stoffet.

Måske du også kan blive inspireret til et hyggeligt sommerprojekt!

Har du i øvrigt set, at der er kommet nye Kurser og Café-datoer til? Du finder dem HER.

Vi holder sommerferie fra 19. juli til og med 8. august 2021.

Winding Ways-hilsner, Ann