Så blev det maj – og med denne skønne forårsmåned også en masse nyheder…
Jeg har længe ventet på en fin serie fra STOF a/s, som passer så godt ind i mit udvalg af reproduktionsstoffer – og nu kom den endelig…
Serien hedder “Tiny Delight” – og disse er de første, jeg har fået hjem… men der kommer flere!
“Drengene” her er helt vilde med de blå og mener helt bestemt, at jeg har lovet dem en ny quilt…
Og jeg troede, et par gulerødder kunne gøre det 😉
Inden det kan blive til en blå quilt, har jeg dog tænkt mig at koncentrere mig om at få syet de sidste blokke til tæppet på min designtavle…
Jeg har (endelig) fået gang i symaskinen – og prøver at få brugt nogle rester, der har formeret sig, mens jeg vendte ryggen til. Du kender det sikkert… Og man bliver så glad af at kigge på de glade farver på stofferne fra Lori Holt!
I påsken “kom jeg til” at kigge ind på Lori’s YouTube kanal, hvor hun har en serie med stjerner, der har applikationer i midten… og det siger næsten sig selv, at selvfølgelig faldt jeg i, men de blokke må du have til gode lidt endnu ;).
Der er også kommet nogle nyheder fra Lori…
Det er ikke kun her i maj, der kommer nyheder fra Lori Holt – senere på året kommer der en rigtig sød serie stof, som hun har døbt “Prairie”. Naturligvis følger der også et fint projekt med… På billeder herover kan du se tråd-pakken, som Lori Holt har lavet sammen med Aufiril.
Har du lyst til at se, hvad Lori Holt og Riley Blake har fundet på, så klik ind på YouTube-filmen her:
Spring Quilt Market 2022 – YouTube
Maj har skam bragt flere nyheder…
En flot blomsterserie – måske til nye dækkeservietter? Eller låget på en smuk æske?
Og flere endnu…
En hyggelig rosa serie fra Jo Morton – og den passer så fint sammen med stofferne fra Kim Diehl!
Billeder er fint, men de yder ikke rigtig farverne på alle de dejlige stoffer fuld retfærdighed, så kig forbi på Brøndbyøster Torv og se dem alle. Her kan du blive inspireret til et hyggeligt projekt – uanset om du er til håndsyning eller maskinsyning;).
Husk vi er gået over til sommer-åbningstider – nemlig mandag-fredag kl. 10-17.
Maj-hilsen fra Ann