Stjerne Sampler – 6

Så er vi nået til den 6. blok i vores Stjerne Sampler – og sikke en fornøjelse det er at se alle jeres meget forskellige blokke!!

Her er Inges 6. blok:

Stjerne Sampler 2019
Inges 6. stjerne

Og her er Anns 6. stjerne:

Stjerne Sampler 2019
Anns 6. stjerne

Her kommer Inges skærevejledning:

https://www.patchwork-huset.dk/wp-content/uploads/2019/11/Stjerne-6-1.pdf

Har du lyst til at vise dine stjerner frem på Instagram, så brug #pwhstjernesampler, så kan vi alle nemt finde dem.

Hilsen, Ann

Stjerne Sampler – 2

Så er vi klar med endnu en stjerne til vores Stjerne Sampler!

Stjerne 2 fra Ann
Stjerne 2 fra Inge

Vi – det vil sige Inge ? – har igen lavet en skærevejledning til dig, som du kan downloade og printe ud:

https://www.patchwork-huset.dk/wp-content/uploads/2019/09/Stjerne-2-1-1.pdf

Blokkene kan syes over papskabeloner, på amerikansk eller på symaskine – som du nu selv har lyst til. Vi har naturligvis skabeloner til projektet…

Her finder du en oversigt over de skabeloner, vi bruger – lige til at printe ud.

Har du lyst til at dele dine blokke med os på Instagram, så brug #pwhstjernesampler. Vi glæder os til at se dem… ?

Hilsen, Ann

Grafik fra Graphic Garden

Stjerne Sampler – 1

God mandag morgen!

Så er starten gået for vores nye Stjerne Sampler, som Inge og jeg håber, at du også har lyst til at være med på!

Stjerne Sampler 2019
Stjerne 1 fra Inge
Stjerne Sampler 2019
Stjerne 1 fra Ann

Vi – det vil sige Inge 😉 – har naturligvis lavet en skærevejledning til dig, som du kan downloade og printe ud:

Blokkene kan syes over papskabeloner, på amerikansk eller på symaskine – som du nu selv har lyst til. Vi har naturligvis skabeloner til projektet…

Papskabeloner
Plastskabeloner

Her finder du en oversigt over de skabeloner, vi bruger – lige til at printe ud.

Har du lyst til at dele dine blokke med os på Instagram, så brug #pwhstjernesampler. Vi glæder os til at se dem… ?

Hilsen, Ann

Inspiration til babytæpper

Et par kunder har spurgt på inspiration til hurtige babytæpper – og jeg har kigget lidt på Pinterest… Der er rigtig mange gode sager!

Helt enkelt med kvadrater:

Med kvadrater og lidt applikation:

Den er da lige til at blive glad af…

Med fine 4-patches sat på spidsen og striber til at ramme ind :

Kan alt efter farvevalg bruges til både store og små…

Farver kan også gøre en forskel på det samme mønster:

Den helt enkle “pinwheel” blok med rammer omkring bliver hurtigt til en fin quilt:

Større pinwheel blokke i sarte pasteller:

Jeg håber, dette kan inspirere!

Hilsen, Ann

Plastskabeloner

Stjerne Sampler – nyt projekt her på siden…

God mandag morgen!

Her på siden starter Inge Andersen og jeg et nyt projekt om 14 dage – og vi håber, at du har lyst til at være med!

Vi skal sy en Stjerne Sampler Quilt med 12 blokke. Hver blok måler 30 x 30 cm. Inge syer i reproduktionsstoffer, og jeg syer i 1930’er inspirerede stoffer.

Vi har brugt mange forskellige stoffer, som harmonerer med hinanden – og flere forskellige lyse stoffer til baggrund i blokkene, så du behøver ikke store stykker stof. Det er en god måde at få brugt nogle rester på 😉

Blokkene kan syes over papskabeloner, på amerikansk eller på symaskine – som du nu selv har lyst til. Vi har naturligvis skabeloner til projektet…

Papskabeloner
Plastskabeloner

Hvordan kan du være med?

Find dine yndlingsstoffer og skabeloner frem og kig forbi her på siden mandag d. 23. september – så har vi den første blok klar til dig!

Har du lyst til at dele dine blokke med os på Instagram, så brug #pwhstjernesampler. Vi glæder os til at se dem… 😉

Her finder du en oversigt over de skabeloner, vi bruger – lige til at printe ud.

Hilsen, Ann

Nye stoffer – Tilda

Så har de flinke fragtmænd nok en gang været en tur omkring Brøndbyøster – og hylderne (plus gulvet!) bugner med skønne stoffer!

Der er kommet en lille sending Tilda-stoffer i friske farver. Jeg har brugt nogle af dem til at sy en praktisk “pung” til opbevaring af mine plastikskabeloner til amerikansk håndsyning.

Hilsen, Ann

Mandags Stjerner – på vej mod færdig

Mine Mandags Stjerner har ligget stille længe – andre projekter og deadlines kom i vejen… Men sådan en god lang påskeferie kan gøre underværker, så nu er de sidste blokke syet sammen, og trekanterne i kanterne er syet på – og ikke mindst har jeg fået de tre lag lagt sammen og gjort klar til quiltning! Det er som regel her, tingene strander lidt hos mig…

Mandags Stjerner
Klar til quiltning

Egentlig kan jeg jo rigtig godt lide at quilte, så hvorfor jeg er så træg med forarbejdet, ved jeg ikke.

Mandags Stjerner
I gang…

Og stille lykke er for mig at sidde i haven med fuglesang og egern, som hopper rundt i træerne – og så kan man jo ligeså godt forene det nyttige med det behagelige, så nu er jeg i gang!

Mandags Stjerner

Hilsen, Ann

Nye plastskabeloner

Vi har igen fået nye plastskabeloner…

De blev præsenteret i lørdags, hvor rigtig mange lagde vejen forbi for at se de nye skabeloner og de modeller, vi har syet op til inspiration. Det blev sådan en hyggelig dag!

Plastskabeloner
De nye “Swoon” skabeloner

Skabelonerne bruges sammen med skabelon PC-2, PC-3 og PA-3 fra “Leg med skabeloner – kvadrater” – og du kan variere hjørnet på blokken med skabelon PB-3 eller PC-4. Det er alt sammen vist i den medfølgende tekst.

Skabelonsættet koster kr. 180,00 inkl. vejledning.

Her har jeg syet en blå pude

Det er sjovt at se, hvad forskellige farver gør ved et mønster…

Inge har syet puden op i helt andre farver

Hilsen, Ann

Ny demo på vej

Vi fortsætter fejringen af Patchworkhusets 25 års fødselsdag med en ny demonstration – og nye skabeloner til amerikansk håndsyning – så sæt allerede nu X i kalenderen ved lørdag d. 30. marts!

Kig forbi og bliv inspireret af vore nye modeller.

Hilsen, Ann og Inge

Mandags Stjerner – 7

Ja, nogle gange bliver selv de bedste planer væltet, og der kommer andre ting i vejen, så mine Mandags Stjerner har ligget stille en tid – men nu er der kommet gang i dem igen!

Jeg har fået syet de sidste blokke…

Og har endelig besluttet, hvordan de skal sættes sammen – nemlig på spidsen med trekanter langs siderne.

Så nu varer det ikke så længe…!

God mandag!

Ann