Kim Diehl stoffer

Kender du designeren Kim Diehl?

Kim Diehl designer patchworkstoffer for Henry Glass & Co., og jeg er ret vild med hendes stoffer. Kim Diehl stoffer har nogle dejlige varme toner, som også blender ret godt med reproduktionsstofferne – som vi jo er ret glade for her i Huset…

Du kan læse mere om hende, og se hendes stoffer her: https://www.henryglassfabrics.net/kim-diehl/

Vi har lige fået en ny sending Kim Diehl stoffer – nogle smukke røde og en enkelt grøn…

Farverne er endnu bedre i virkeligheden!! Mit telefonkamera tager desværre ikke de bedste billeder…

En af de gode ting ved Kim Diehl stoffer er, at de nye kollektioner også passer ret godt sammen med de ældre!

Det giver masser af muligheder for at lave nye projekter, hvor du kan få brugt resterne fra tidligere arbejder sammen med nye stoffer!

Kim Diehl har også skrevet en lang række bøger. Den lille notesbog gav jeg min mor til hendes fødselsdag for et par år siden – og den er flittigt brugt! Et lille billede i den gav inspiration til det følgende vægtæppe:

Måske du også kan blive inspireret 😉

Hilsen, Ann

Patchwork i julestemning

Her kommer lidt patchwork i julestemning… der er jo, som bekendt, ikke så lang tid til jul 😉

Solskin plastskabeloner

Inge har brugt “Solskin” – vort nye skabelonsæt i plast – til at sy den skønneste juleløber i røde, grønne og grålige batikstoffer. Løberen måler ca. 40 x 100 cm.

Løberen kunne også være rigtig fin i andre kombinationer, hvis du ikke helt er nået til jul endnu 😉 – f.eks. disse skønne farver:

eller disse

eller disse

Patchworkstoffer

Det bliver svært at vælge…, men man kunne jo også lave flere… 😉

Der er mange muligheder med dette skabelonsæt, så det bliver nok ikke det sidste, du kommer til at høre om det her på siden!!

Kreative mandagshilsner, Ann

“Solskin”

I dag vil jeg gerne præsentere vores nye skabelonsæt “Solskin”…

Jeg har glædet mig rigtig meget til at vise lige netop dette skabelonsæt frem, da jeg synes, der er SÅ mange muligheder med “Solskin”! Og hvem kan ikke bruge lidt solskin, når regnen høvler ned udenfor?

Skabelonsæt i plast
“Solskin” plastskabeloner

Skabelonsættet “Solskin” består af fem skabeloner, som danner en 40 x 40 cm blok. Sættet koster kr. 225,00 og kommer med forslag til at bruge dem.

Solskin – blok

Vi har naturligvis også syet nogle modeller, du kan blive inspireret af – og der er flere på vej ;).

Her ser du først en quilt, som min mor, Grete Tinning, og jeg har syet i fællesskab:

Solskin
“Solskin” syet af Grete Tinning og Ann Baird.

Her har vi brugt Solskin-blokken sammen med applikerede blokke og samlet det hele med en applikeret kant. Det var en sjov udfordring at blande så mange forskellige stofrester – og mange forskellige stilarter. Her er både reproduktionsstoffer, 1930’er stoffer, Tilda’er og noget Kaffe Fassett blandet sammen. Det er nok ikke sidste gang, vi prøver det… Det gav en dejlig stemning af sommerferie i Danmark!

Quilten måler ca. 155 x 155 cm, og mønsteret til tæppet koster kr. 135,00.

Inge Andersen har også ladet sig inspirere af “Solskin” – men har arbejdet i en hel anden sæson… Det er jo snart jul! Om bare tre måneder…

Solskin
Solskin i julehumør

Modas fine julestoffer skriger ikke “jul”, så man kan også holde ud at se på dem resten af vinteren! Du finder vejledning til puden i skabelonsættet, som en dejlig inspiration fra Inge ;). Den kan jo laves i lige de farver, som du er inspireret af – eller som passer til den, som skal have puden. God julegaveidé!

Følg med her på siden – der kommer flere modeller syet med “Solskin”!!

Har du lyst til at se andre af vore skabelonsæt i plast, så finder du dem HER.

Solskinshilsner fra Ann

Nye sofapuder?

Trænger du til nye sofapuder?

Så er her et par forslag til nye puder – som også kan få brugt nogle rester!

Sofapuder

Begge puder er syet med rester af Kaffe Fassetts glade og farverige stoffer på en mere neutral bund.

Mønster kr. 35,00 – inkl. begge modeller.

Hvis du nu ikke lige har en hel flok rester i Kaffe Fassett stoffer, så har vi lavet en stofpakke 😉

Stofpakke med 23 stk. Kaffe Fassett stoffer á ca. 15 x 27 cm kr. 155,00.

Vi sender gerne!

Send blot en mail til: ann@patchwork-huset.dk eller ring på telefon 4342 4234.

Kreativ hilsen, Ann

Lidt om “amerikansk håndsyning”

Der er flere, som har spurgt, hvad “amerikansk håndsyning” er…, så her kommer lidt om “amerikansk håndsyning” 😉

Når du syer amerikansk håndsyning eller “på amerikansk”, skærer du stoffet ud med sømrum på (jeg bruger 0,75 cm sømrum) – jeg bruger ofte vore færdige plastskabeloner, som er født med 0,75 cm sømrum og huller til at markere sylinierne.

Her ser du nogle af disse skabeloner (og du finder flere andre faconer og størrelser HER):

Plastskabeloner
Skabeloner til amerikansk håndsyning

Jeg sætter ofte en – eller flere – gummerdutter (True Grips) bag på skabelonen, så den ikke skrider, når jeg skærer stoffet ud.

Da jeg ikke er ret god til at sigte fra prik til prik, når jeg skal sy de forskellige stykker sammen, vælger jeg at springe prikkerne over og i stedet tegne en streg bag på stoffet 0,75 cm fra stoffets kant. Hvis du kan sigte fra prik til prik, når du skal sy sammen, vælger du bare at gøre det 😉

Amerikansk håndsyning

På billedet herunder ser du nogle af mine foretrukne værktøjer til amerikansk håndsyning:

Skabeloner med sømrum inkluderet

3 x 15 cm lineal

Pencil med “langt næb”, som kan nå ned igennem hullerne i skabelonerne (denne er fra Pentel) med 0,9 mm stifter – kan også bruge kridtstifterne fra Sew Line, som fås i forskellige farver

Synåle – vælg en du kan lide at holde på, så fin som du kan se til at tråde

En god sytråd – jeg elsker Aurifils bomuldstråd (tykkelse 50)

Knappenåle – mine favoritter er de små applikationsnåle fra Clover; de fylder ikke så meget

Amerikansk håndsyning

En plade med sandpapir på gør det nemmere at tegne på stoffet, uden at stoffet skrider.

Den turkis strygerulle fra Clover sparer mig for at skulle have et strygejern ved hånden – praktisk når man er på farten…

Savner du et kursus i amerikansk håndsyning, så send mig en mail på ann@patchwork-huset.dk eller ring på telefon 4342 4234.

God fornøjelse!

Ann

Flere Sommermøller og lidt andet nyt

Her kommer lidt flere Sommermøller…

Det er en rigtig hyggelig og hurtig blok at sy – og så er den god til rester… 😉

På opfordring kommer her også et billede af bagsiden af blokken:

Når jeg syer på amerikansk, bruger jeg mine skabeloner til at skære stofferne ud efter, og så tegner jeg sylinierne op 0,75 cm fra stofkanten på alle sider. Jeg er nemlig ikke god til at sigte fra “prik til prik” – og på denne måde er det nemt at få sømmene til at passe.

Sommermøller-blokken måler færdigt 20 x 20 cm, og jeg har brugt følgende skabeloner: B-3, BX-1 og C-2.

Skabelonerne fås både i pap og i plast.

***

En enkelt skønhed fra Kaffe Fassett Collective er kommet hjem…

Og mon ikke der kan blive en lille plads i mine Sommermøller til den? ?

Jeg har også fået et par andre stykke stof, som du skal se – det er i en helt anden genre….

Beatrix Potter figurer… Jeg har altid elsket disse søde figurer og historierne om dem! Og en nålepude kan man jo altid bruge…

De to ternede stoffer er nyheder fra Lori Holt – og de passer også godt sammen med Beatrix Potter stoffet ?

Med disse nyheder vil jeg ønsker jer alle en rigtig dejlig weekend!

Ann

Du kan finde mig på Instagram:

Sommermøller – med vore skabeloner

I ferien “kom jeg til” at starte endnu et nyt projekt – Sommermøller 😉 – og de er syet med vore færdige skabeloner. Nemt!

Sommermøller med skabeloner
Hygge under parasollen

Undskyldningen er at så kunne jeg få brugt en hel del rester – ikke at det kan ses på bunken, men hvis man ikke prøver…. Og i denne ferie hvor vi ikke kom ud at se verden, ja – så må man jo gøre noget godt for sig selv med glade farver derhjemme! Som du kan høre, går jeg ikke ned på undskyldninger for at starte noget nyt;)

Disse blokke – Sommermøller – er dejligt nemme og hurtige at sy – især med vore færdige skabeloner, så man kan hurtigt se bunken vokse. Vi har skabeloner både i plastik og i pap, hvis du skulle have lyst til at sy dine egne Sommermøller.

Sommermøller med skabeloner

Jeg har brugt skabelon BX-1, C-2 og B-3. Den færdige blok måler 20 x 20 cm uden sømrum. Du kan se vore plastskabeloner HER og papskabeloner HER.

Flere af jer har spurgt til, hvornår der kommer nye stoffer – og nu er der endelig godt nyt! De er på vej ind…

Varme hilsner, Ann

Sommerhygge med romber

Her i varmen har jeg brug for et nemt projekt at sy på – noget hvor der ikke skal tænkes så meget, og hvor det ikke er for varmt at sidde med – sådan opstod “Sommerhygge med romber”…

Den nye skabelon PG-4 var den perfekte undskyldning for at starte et nyt projekt og samtidig rydde op i en masse rester!

Jeg havde set et tæppe på Pinterest, som jeg godt kunne lide farverne i – meget lyseblåt og hvidt – og det blev inspirationen. Desuden havde jeg et pænt stykke stof med roser, som kunne bryde alt det blå og give sommerstemning. Så kunne det også blive brugt!

Min mor syede for mange år siden et tæppe, som blev brugt i vores bog “Patchwork i Pang og Pastel”. Det er samme mønster (romber) – men helt anderledes med de dramatiske pink/lilla stoffer.

Quilts med romber
Quilt syet af Grete Tinning

Det er et tæppe, som ser godt ud i mange forskellige farveversioner – her er lidt inspiration:

Rosa romantik
Gul sommer
Okker-gult

Man kan jo også sætte romberne sammen til kasser:

Billede fra Pinterest
Billede fra Pinterest

Eller bruge alle resterne til at sy stjerner med og ramme dem ind i hvidt:

Billede fra Pinterest

Den gode rombe kan også kombineres med sekskanter og trekanter til et helt andet mønster:

Billede fra Pinterest

Har du ikke mange rester i en farve, kan man jo også sætte flere farver sammen, som vist på tæppet herunder:

Billede fra Pinterest

Der er mange muligheder med romber, så jeg håber, du har fået lidt inspiration til dit eget projekt “Sommerhygge med romber”!

Sommerhilsner fra Ann

Du kan finde flere ideer på Pinterest – her er linket til mine opslagstavler:

https://www.pinterest.dk/abaird1266/boards/

Terminalnedbrug – og ny skabelon

Vores Dankort-terminal er desværre brudt sammen (suk!), så vi kan kun modtage kontanter og Mobilepay indtil på torsdag, når den nye terminal kommer.

Beklager ulejligheden!

Den mere positive nyhed i dag er – en ny plastskabelon!!

Vi har fået en 60 graders rombe med færdigt sidemål på 10 cm – så nu er der håb for jer, som har ventet tålmodigt på den nye skabelon 😉

60 graders rombe med sidemål på 10 cm

Romben kan f.eks. kombineres med en 5 cm rombe PG-3 eller en ligesidet trekant PD-4. Se flere skabeloner HER.

Naturligvis findes skabelonen også i pap – du finder vore papskabeloner HER.

Under Inspiration finder du andre ideer til at bruge vore skabeloner – uanset om du er til “amerikansk håndsyning” eller syning over pap 😉

Sommervarme hilsner, Ann

Shirting stoffer

Vi har mange shirting stoffer på lager – og her kommer et lille udvalg til ære for Dominique 😉

Her er lige et billede af mine “Mandags Stjerner”, hvor jeg har brugt mange forskellige shirting stoffer som baggrund for stjernerne.

Stjernerne er syet i hånden “på amerikansk” med skabelonsættet “Scrappy Star“.

Jeg sender gerne ud, hvis du ikke selv har vej forbi os i Brøndbyøster – send mig blot en mail på ann@patchwork-huset.dk

Vi holder sommerferie fra 20. juli til og med 9. august.

Hilsen, Ann