Vi har haft et rigtigt kreativt besøg i forretningen i dag!
Ingrid havde fået sit slumretæppe med „doughnuts‟ færdig og skulle vise frem. Det var lige det, som de kreative tirsdagspiger manglede for at sætte gang i fantasien – og drømme om et nyt tæppe!
Der er blevet leget med forskellige farvekombinationer og stilarter, så nu glæder jeg mig til at se resultaterne…
Følgende skabeloner er brugt: R-2, A-3 og C-2
Det er et rigtig godt restetæppe, da der ikke går mere end 15 x 25 cm stof til hver „doughnut‟ (R-2) 😉
Til de karrygule midterfelter (A-3) bruges ca. 40 x 110 cm stof og til de lyse kvadrater (A-3) og trekanter (C-2) går der ca. 60 x 110 cm stof.
Lige for et øjeblik siden skrev vi 1. januar – og tre blink med øjnene senere, ja – så er det blevet 1. februar!
Det er blevet lidt lysere, og de første erantis har stukket hovederne frem i haven… og leverancerne af de længe ventede stoffer har skabt travlhed hos de rare fragtmænd – og ved skærebordet hos mig!
„Pie in the Sky‟
Først kom der en fin lille sending med Tilda-stoffer fra serien „Pie in the Sky‟ – de fine Fat Quarter og Fat Eight bundter indeholder hver 20 forskellige stoffer. Nogle af dem har jeg også fået i metermål… Måske man skal have sig en ny æske?
Er du til flag? Så er der kommet en rigtig fin serie med røde stoffer i den fineste røde farve ;).
Er det mere de sarte pasteller i rosa og blåt, som kalder på dig, så er der også nogle nyheder i denne afdeling.
Jeg arbejder på fuld tryk med et rigtig hyggeligt projekt med blokke, hvor der både er patchwork, applikation og lidt stitchery involveret. Mere om dette lidt senere…
Hyggelige „American Jane‟ stoffer har også fundet vej til Brøndbyøster…
Der er ingen grund til at kede sig med alle de skønne stoffer! Og nu kommer den rare fragtmand sørme igen med flere store kasser – jubiii! Hvad mon der er i dem?
Mange glade stofhilsner fra
Ann 😉
OBS! Fredag d. 17. februar er forretningen lukket.
Skønne farver og sjove dyr… det er kendetegnende for Tula Pinks stoffer. Man kan ikke lade være med at blive glad, når man kigger på dem!
„De er så fine, men jeg nænner næsten ikke at klippe i dem‟, hører jeg ofte – og hvad skal man så bruge dem til?
Jeg har syet en dækkeserviet…
Vi har også lige fået en skøn samling prikker og striber fra Tula Pink…
24 FQ’s med striber og prikker i glade farver
Det var for svært at modstå 😉 – og straks måtte der gang i en lille mugrug…
Tulas stoffer passer fint med Tildas dejlige chambray stof!
Vil du se modellen syet i andre stoffer, så klik HER.
Bagsiden blev nu også rigtig sød – også et af Tula Pinks kendte stoffer…
Du kan også få en samling af Tula Pinks stoffer i en såkaldt „layer cake‟ med 42 stk. stof fra serien „True Colors‟. Stofferne måler 10″ x 10″ (ca. 25 x 25 cm).
Farveglade hilsner fra Ann
Jeg holder sommerferie fra 18. juli til og med 7. august.
Så blev det maj – og med denne skønne forårsmåned også en masse nyheder…
Jeg har længe ventet på en fin serie fra STOF a/s, som passer så godt ind i mit udvalg af reproduktionsstoffer – og nu kom den endelig…
Serien hedder „Tiny Delight‟ – og disse er de første, jeg har fået hjem… men der kommer flere!
„Drengene‟ her er helt vilde med de blå og mener helt bestemt, at jeg har lovet dem en ny quilt…
Og jeg troede, et par gulerødder kunne gøre det 😉
Inden det kan blive til en blå quilt, har jeg dog tænkt mig at koncentrere mig om at få syet de sidste blokke til tæppet på min designtavle…
Jeg har (endelig) fået gang i symaskinen – og prøver at få brugt nogle rester, der har formeret sig, mens jeg vendte ryggen til. Du kender det sikkert… Og man bliver så glad af at kigge på de glade farver på stofferne fra Lori Holt!
I påsken „kom jeg til‟ at kigge ind på Lori’s YouTube kanal, hvor hun har en serie med stjerner, der har applikationer i midten… og det siger næsten sig selv, at selvfølgelig faldt jeg i, men de blokke må du have til gode lidt endnu ;).
Der er også kommet nogle nyheder fra Lori…
Det er ikke kun her i maj, der kommer nyheder fra Lori Holt – senere på året kommer der en rigtig sød serie stof, som hun har døbt „Prairie‟. Naturligvis følger der også et fint projekt med… På billeder herover kan du se tråd-pakken, som Lori Holt har lavet sammen med Aufiril.
Har du lyst til at se, hvad Lori Holt og Riley Blake har fundet på, så klik ind på YouTube-filmen her:
En flot blomsterserie – måske til nye dækkeservietter? Eller låget på en smuk æske?
Og flere endnu…
En hyggelig rosa serie fra Jo Morton – og den passer så fint sammen med stofferne fra Kim Diehl!
Billeder er fint, men de yder ikke rigtig farverne på alle de dejlige stoffer fuld retfærdighed, så kig forbi på Brøndbyøster Torv og se dem alle. Her kan du blive inspireret til et hyggeligt projekt – uanset om du er til håndsyning eller maskinsyning;).
Husk vi er gået over til sommer-åbningstider – nemlig mandag-fredag kl. 10-17.
Når man syer patchwork, ender man altid med lidt stofrester fra andre projekter – og disse rester fortjener jo også at blive til noget!
Lori Holt fra Bee In My Bonnet har en herlig Youtube kanal, hvor hun giver inspiration til at bruge disse rester. Hun kalder serien „Sew Your Stash‟, og du finder den lige her:
Jeg faldt fuldstændig for disse stjerner (jeg elsker jo stjerner ;)), og de var super nemme at sy! Lori kalder dem Criss-Cross Stars – og den film finder du her:
Mine stjerner skal blive til et barnetæppe med 12 stjerner og stolper + hjørnesten imellem stjernerne.
Det tog ikke lang tid at sy blokkene, og nu mangler jeg bare at sy den sidste række på. Tror den skal quiltes med perlegarn og lidt store sting – synes det lidt „rustikke‟ look vil klæde tæppet.
Vi skal til at sy en ny Sekskant Sampler – har du lyst til at være med?
Inge Andersen har komponeret en quilt med 30 sekskantede blokke – alle med et sidemål på 14 cm. Imellem blokkene sidder der romber – her får du 10 forskellige forslag til, hvordan de kan laves. Endvidere vil du få tips, monteringsvejledning og ekstra bonusprojekter undervejs.
En af blokkene i projektet
Vi har syet blokkene i hånden „på amerikansk‟, og følgende af vore plastskabeloner indgår i projektet:
Trekant: PD1 – PD2 – PD7
60 graders rombe: PG1 – PG2
Sekskant: PI2 – PI3
Halv sekskant: PJ7
„Stjerneben‟: PM1
Juvel: PU6
Parallelogram: PY4
„Drage‟: PX1
„Krone‟: PXX
Nye skabeloner er skrevet med kursiv.
Prisen for alle mønstre, vejledninger og bonusprojekter er kun kr. 325,00.
Sådan tilmelder du dig projektet:
Send en mail til ann@patchwork-huset.dk med dit navn (og din mailadresse, hvis du sender fra en anden mail end den, du ønsker projektet sendt til).
Indbetal kr. 325,00 til Mobilepay 746230 med teksten Sampler 2021 eller til Handelsbanken, kto. 0892-1005130 og skriv dit navn + Sampler 2021 på indbetalingen.
Du vil så modtage den første mail fra os fredag d. 5. november – og derefter en ny mail den første fredag i de næste ni måneder.
Har du brug for hjælp undervejs, er du velkommen til at kontakte os – og der er mulighed for at være med i vores lukkede gruppe på Facebook, hvor vi håber, du også vil dele dine blokke til inspiration for os alle.
Projektet her er en fin lejlighed til at få brugt nogle af dine stofrester, men har du brug for en „kom-i-gang-pakke‟, er du velkommen til at kontakte os i forretningen.
Vi har naturligvis også et tilbud på de anvendte skabeloner:
Skabelonpakke med alle skabeloner kr. 420,00 (normalpris kr. 465,00).
Skabelonpakke med de NYE skabeloner kr. 125,00 (normalpris kr. 150,00).
Når man nu elsker at sy „fingerbøl‟ og også skal have en kaffe-og-kage serviet til sit tekrus, hvad er så mere naturligt end at kombinere de to…
„Fingerbøl‟ er dejligt nemme at sy – uanset om du syer i hånden på amerikansk, over pap eller hellere vil sy på maskine. Og en kaffe-og-kage serviet er et nemt projekt at kaste sig over, hvis man lige skal teste en stof/farve-kombination…
Jeg har pakket sy-kit med stoffer til fire stk. kaffe-og-kage servietter.
Indeholder stof til fire forsider + bagsider + monteringskant, volumenvlies og vejledning samt plastskabelon (PV-2) til at skære stofferne ud efter.
Kr. 298,00
Hvis du vil sy i hånden over pap, har jeg også papskabeloner til kr. 32,00 for 100 stk.
Det er blevet mandag d. 9. august, og jeg er tilbage „på pinden‟ igen… Håber du har nydt din sommer og er klar til en ny og kreativ sæson!
Lige inden ferien udgav vi et nyt plastskabelonsæt, nemlig Winding Ways…
Plastskabeloner til Winding Ways
Jeg har fået syet et babytæppe her i ferien – og heldigvis er det et hurtigt mønster at sy, for babyen kom noget tidligere, end vi havde regnet med!!
Winding Ways babytæppe
Da jeg ikke på forhånd kendte barnets køn, valgte jeg at bruge en glad farvelade af 1930’er stoffer, som var blevet til overs fra andre projekter.
Winding Ways blokke
Til dette tæppe har jeg valgt at quilte med perlegarn og lidt store sting – det var sjovt, og så tog det heller ikke så lang tid. Virkningen passer godt til mønsteret, synes jeg.
Winding Ways quiltet med perlegarn
Denne gang har jeg endda også husket at sætte en label bag på tæppet!!
Winding Ways med label…
Tæppet blev færdigt om søndagen… og mandag kl. 14 kom guldklumpen til verden. Det er da timing!
Er hun ikke dejlig?!
Skulle du også have lyst til at sy et babytæppe i glade farver, så har jeg mange søde 1930’er stoffer på lager – og naturligvis også skabelonerne…