Inspiration til nemt tæppe

Her kommer lidt inspiration til et nemt tæppe, som du kan sy i hånden eller på symaskine, som du nu foretrækker – eller har tid til!

Tæppet måler ca. 125 x 150 cm

Tæppet er syet på maskine af Hanne V. i glade 1930’er stoffer.

Her ser du blokken tæt på:

Blokken måler ca. 25 x 25 cm

Jeg har et stort udvalg af glade 1930’er stoffer – hvis du også skulle være blevet inspireret – både i ruller med 50 x 55 cm og i de små pakker med 25 x 55 cm. Naturligvis har jeg dem også i metermål 😉

Blokken er sød til store tæpper som Hannes, hvor stofferne rigtig kommer til deres ret i blokken på 25 x 25 cm – men den er også perfekt til f.eks. små dukketæpper eller babytæpper.

Hvis du syer i hånden på amerikansk, har jeg følgende skabeloner, som kan bruges til blokken:

Plastskabeloner B

B-4 måler 6 x 12 cm og giver en blok på 24 x 24 cm

B-3 måler 5 x 10 cm og giver en blok på 20 x 20 cm

B-1 måler 3,5 x 7 cm og giver en blok på 14 x 14 cm

B-5 måler 2,5 x 5 cm og giver en blok på 10 x 10 cm

Du kan finde flere af vore skabeloner HER.

Tak til Hanne for lån af tæppet!

God mandag!

Ann

Ny Quiltmania bog

Så er den nye bog “Stitches of Time” fra Quiltmania ankommet – perfekt timing med en lang St. Bededags-weekend foran os!

Bogen er skrevet af Deborah Dorward.

Hvis du er til reproduktionsstoffer, applikation og klassisk patchwork, vil du elske denne bog! Smukke billeder – som altid når Quiltmania har udgivet – og grundig vejledning både på fransk og på engelsk.

Vi har mange reproduktionsstoffer, som vil være egnede til modellerne i bogen 😉 – og nogle af dem kender du måske fra dit eget stof-bibliotek!

Du kan finde Debora Dorward på Instagram, hvor hun har nogle meget smukke billeder: Deborah Dorward (@deborahdorward) • Instagram-billeder og -videoer

“Stitches of Time” koster kr. 320,00.

God St. Bededag!

Ann

P.S. Husk vi går over til sommer-åbningstider fra 1. maj til 1. september – det betyder, at vi ikke har åbent om lørdagen. Bare så du ikke går forgæves…

Snart Påske – stoffer i gult

Tiden går, og det er snart Påske…

Sammen med de dejlige forårsbebudere i haven , titter også de gule stoffer frem her på hylderne i forretningen. Det er det rene solskin for sjælen!

Jeg har lige fået en fin serie gule stoffer ind – med detaljer af gråt. De passer rigtig fint med nogle af de mange grå, vi allerede har.

Måske til en “Dinner-for-two”…

Eller bare et par nye kaffe-og-kage servietter…

Forårshilsen fra Ann

Dagmar Blomst – inspiration

Inge Andersen har leget lidt med Dagmar Blomst plastskabelonerne…

Det er der kommet et kønt vægtæppe ud af – i dejlige blå, røde og gyldne farver:

Dagmar Blomst
Vægtæppe syet af Inge Andersen

Inge er jo en flittig dame, så naturligvis har hun også syet en pude til at inspirere dig, som måske har lyst til et lidt mindre projekt ;). Fire blokke er jo lige til at overkomme…

Skabelonsættet ser sådan ud og koster kr. 150,00:

Vi har mange flere skabelonsæt, hvis du trænger til et nyt projekt – du finder dem HER.

Jeg har opdateret siderne med stoffer, således at det burde være nemmere at finde det, du søger. Siderne vil løbende blive opdateret – og du er altid velkommen til at sende mig en mail, hvis der er noget, du mangler ;).

Du finder stofferne HER og under STOFFER i menuen til venstre på siden.

Er der noget du vil bestille, så send mig en mail (ann@patchwork-huset.dk) – jeg er i forretningen igen torsdag kl. 10-12, hvor du er velkommen til at hente ved døren, eller jeg kan sende til dig.

Tirsdagshilsen, Ann

Stof med sygrej

På sådan en kedelig og grå onsdag må der vist lidt sjovt stof til…

Stof med sygrej

Dette fine stof med sygrej på (kr. 168,-/m) kalder virkelig på at blive til en skøn syæske… Og vejret i dag er vist også mere til indendørs hygge😉😍

Æsker - Patchworkhuset
Syæske – karton i 9 dele – kr. 108,00

Trænger du også til en ny syæske og/eller stof, så send mig en mail på ann@patchwork-huset.dk – så sender jeg, eller du kan afhente ved døren😃😷

Jeg er i forretningen i dag kl. 10-12 og igen mandag d. 22. februar kl. 10-12. Håber det snart bliver mere permanent…

Onsdags-hilsen, Ann

En lille gave til dig

Kære kunder

Vi havde jo alle glædet os til – men måske ikke helt troet på – at vi skulle åbne igen nu… Som en lille trøst har Inge Andersen lavet et par fine små løbere, som er nemme at gå til, hvis du mangler lidt til at aflede tankerne ;).

Den ene er en fødselsdagsløber med Dannebrogsflag på:

Den anden er med samme mønster men nogle helt andre farver. Her tænker vi forår/påske…

Inge har lavet en fin vejledning, som du finder HER og en stofoversigt, som du finder HER.

Vi håber, du må få megen fornøjelse af denne lille gave til dig!

Inge og jeg syede sidste år hver vores quilt med stjerne-blokke. Du kan finde mønstrene til blokkene HER – de behøver jo ikke blive til en quilt. Man kunne også vælge en enkelt blok ud og sætte to, tre eller flere blokke sammen til en løber ;).

Mange kreative hilsner, Ann og Inge

Materialer til flag

Jeg er blevet spurgt om materialer til flag… og jo, det har vi!

Vi har mange forskellige røde stoffer – både de mørkere røde og de mere klare røde farver, så det er bare at vælge 😉

Papskabelonerne til flag hedder S-1, og de ligger med 100 stk. i en pose – så der kan blive 50 flag ud af posen.

Vil du have en oversigt over vore papskabeloner, så har Inge lavet en praktisk en, som er lige til at printe ud. Du finder den HER.

Selvom den fysiske butik er lukket foreløbig frem til den 28. februar, sender jeg gerne varer ud til dig. Send mig blot en mail på adressen ann@patchwork-huset.dk med dine ønsker. Der er mulighed for at betale via Mobilepay eller bankoverførsel.

Du kan også afhente forudbestilte varer ved døren. Næste gang jeg er i forretningen er mandag d. 1. februar kl. 12-14 og onsdag d. 3. februar kl. 10-12.

Flag-hilsen fra Ann

Glade farver og mønstre

Glade farver gør os i godt humør, og nye mønstre sætter gang i fantasien og drømmene…

Mønstre i Patchworkhuset

Anne-Pia Godske Rasmussen er en af vore kendte og elskede designere, som laver de fineste mønstre med gode forklaringer – på dansk!

Her ser du:

Hverdagstaske med snorelukning

og

På rejse toilettaske

Prisen på mønstrene er kr. 99,00 og kr. 129,00.

Jette J. har syet Hverdagstaske med snorelukning i helt andre farver…

Den passer lige til en glad solskinsdag. Ja, altså mellem bygerne har jeg set solen skinne…

Mønstre i Patchworkhuset

Hvis du er i humør til glade farver og mønstre på en hel anden måde, så er der vidunderlige udfordringer i Kim McLeans fantastiske tæpper med applikationer!

Mønstre i Patchworkhuset

Denne quilt hedder

Animal Album

og er fyldt med skønne dyr.

Kim McLean bruger rigtig mange stoffer fra Kaffe Fassett Collective, så der er altid knald på farverne. Skønt på en grå dag!

Mønsteret koster kr. 279,00.

Stofrullerne måler ca. 50 x 55 cm, og prisen er kr. 42,00 pr. stk.

En anden dame, som også er ret populær, er den farveglade Jen Kingwell, som har lavet mange spændende mønstre, hvor man kan få brugt en masse stofrester.

Jen Kingwell mønstre

Mønstret

I’m a Farmer’s Daughter

indeholder 7 plastikskabeloner samt vejledning til tæppet.

Kr. 420,00

Mønstre i Patchworkhuset

Glade farver er dejlige, men nogle gange skal der lidt neutralt til for at “holde sammen” på dem – f.eks. nogle fine grå nuancer.

Stofpakken her med flere nuancer af gråt indeholder 8 stk. stof á 25 x 55 cm.

Den koster kr. 170,00.

Jeg håber, disse billeder gav lidt inspiration til din dag!

Kreative hilsner, Ann

Selvom den fysiske butik er lukket foreløbig frem til den 7. februar, sender jeg gerne varer ud til dig. Send mig blot en mail på adressen ann@patchwork-huset.dk med dine ønsker. Der er mulighed for at betale via Mobilepay eller bankoverførsel.

Skabeloner og glade farver

Her er det koldt udenfor, men solen titter frem, og farverne får en anden glød ;), så her kommer lidt inspiration med skabeloner og glade farver fra Lori Holt (Bee in My Bonnet).

Jeg har brugt Lori Holts praktiske skabelon (lineal) “Pie Ruler” til at lave Dresden Platter med spids – hurtigt og nemt på symaskinen.

Det praktiske med sådan en lineal er, at man kan lave mange forskellige størrelser!

Der er masser af sjov inspiration at finde på Loris blog – Bee In My Bonnet (beeinmybonnetco.blogspot.com).

Inden længe går Lori i gang med en ny quilt (se hendes blog), hvor hun foruden Pie Ruler også bruger det nye skabelonsæt “Seed Ruler”.

Vi har en hel del af Lori Holts stoffer på hylderne – man bliver så glad af at kigge på dem!

Patchworkhuset
Patchworkhuset
Patchworkhuset

Naturligvis findes der også en hel del baggrundsstoffer i samme stil:

Patchworkhuset

Selvom den fysiske butik er lukket foreløbig frem til den 7. februar, sender jeg gerne varer ud til dig. Send mig blot en mail på adressen ann@patchwork-huset.dk med dine ønsker. Der er mulighed for at betale via Mobilepay eller bankoverførsel.

Mange hilsner, Ann