Marts nyheder

Solen vil ikke helt slå igennem i dag, men kalenderen siger marts, så mon ikke det kommer inden længe… Jeg kan i hvert fald byde på lidt kreativt solskin her:

Marts byder på nye stoffer, som inspirerer til nye projekter. Her er lidt af de første stoffer – og Inge har allerede været i gang med at sy en ny æske ;).

Fra Kim Diehl er der også kommet marts nyheder – en ny sending stoffer – og der er flere på vej!

Der er mange af jer, som har fundet glæden ved at sy stitchery-projekter, så vi har oprettet en ny Broderi Café en fredag hver måned. Du kan se mere om caféen HER.

Det er ingen hemmelighed, at vi er vældig glade for stjerner her i Huset – trommehvirvel, tak – og her er Inges sidste nye quilt, Seven Sisters, en af de helt særlige!

Billederne yder den slet ikke retfærdighed, så kom forbi og se den smukke quilt, som er syet i Tilda-stoffer.

Og så er det sikkert og vist… I år er det 30 år siden, jeg åbnede Patchworkhuset på Jernbanevej i Glostrup!

Det skal naturligvis fejres, så sæt allerede nu X i kalenderen fredag d. 31. maj og lørdag d. 1. juni 2024.

Marts-hilsen, Ann

Udgivet af

annbaird

Din specialforretning med det gode udvalg!