Kosmetikpunge i glade farver

Mens vi har siddet hjemme og underholdt os hver for sig, har Anita været en tur i kludeposen og fundet glade farver til nogle herlige kosmetikpunge. Det var en fest at åbne posen og kigge ned til et mylder af praktiske og søde punge i forskellige størrelser – og hvorfor huskede jeg ikke at tage et billede af posen!!

Patchworkstoffer
En regnbue af farver

Anita har brugt en opskrift fra Sew Sweetness / Sara Lawson (www.sewsweetness.com) – Sara laver også nogle fine Youtube film, som kan være en god hjælp for de af os, som bedre kan forstå, når det bliver vist. Du finder et link til modellen, som hedder Persimmon Dumpling Pouch, herunder:

https://www.google.com/search?source=hp&ei=DU2-Xpj9GOalmwXM7KOoDQ&q=persimmon+dumpling+pouch+video&oq=persimmon+dum&gs_lcp=CgZwc3ktYWIQARgDMgIIADICCAAyAggAMgIIADICCAAyBggAEBYQHjIGCAAQFhAeMgYIABAWEB4yCAgAEBYQChAeMgYIABAWEB5Q6A5YoDhgm19oAHAAeACAAVyIAdwHkgECMTOYAQCgAQGqAQdnd3Mtd2l6&sclient=psy-ab

Persimmin Dumpling Pouch
Persimmon Dumpling Pouch – str. 3 – tilføjet lidt ekstra bredde
Str. 1 og str. 3

De stribede modeller er syet på volumenvlies med lim (f.eks. H630).

Den prikkede model herunder er quiltet med 3 mm Quilt Foam.

Prikket Persimmon Dumpling Pouch

Den viste “regnbue” af stoffer koster kr. 240,00 med 12 stk. á 25 x 55 cm stof.

Lynlåse i metermål kr. 15,00 pr. m – skydere fås i to størrelser. Alle fås i mange forskellige farver.

Hvis du ikke er så glad for opskrifter på engelsk, kan du naturligvis også sagtens bruge vores egen Anne-Pias gode mønster på Kosmetiketui med udførlig vejledning!!

Har du lyst til at se alle de fine kosmetikpunge i virkeligheden, så er de udstillet her i forretningen 😉 – og Anne-Pia holder også kurser hos os i efteråret. Du finder kurserne HER.

God weekend til jer alle!

Ann

Udgivet af

annbaird

Din specialforretning med det gode udvalg!