30 år i Patchworkhuset

******

Så nærmer dagen sig, hvor jeg kan fejre 30 år i Patchworkhuset!

Det har været en spændende rejse med mange skønne stoffer, dejlige mønstre, glade farver – og søde kunder, ikke mindst. Fra den lille bitte butik i Glostrup på Jernbanevej bag Centret til adressen på Brøndbyøster Torv, hvor vi nu har været i 13 år. Der er sket meget!

Fredag d. 31. maj holder vi åbent – som vi plejer – fra kl. 10-17

Lørdag d. 1. juni holder vi åbent fra kl. 10-15

Begge dage vil Inge holde demonstration i amerikansk håndsyning med vore plastskabeloner – og vise ideer til, hvad de kan bruge til! Et nyt skabelonsæt kan vi naturligvis også byde på ;).

Anita vil vise tips og tricks til stitchery – som Anita også er en ørn til! Hun har lavet et nyt projekt til jul – og det er jo slet ikke for tidligt at komme i gang…

Inge og jeg har også været i julehumør, så vi vil også præsentere et par “brugbare” projekter…

Pia vil hygge om os med lidt forfriskninger sammen med min mor.

Ja, så er der bare at sige, vi glæder os til at se jer i Patchworkhuset!

Jubilæumshilsner fra Ann

Udgivet af

annbaird

Din specialforretning med det gode udvalg!